Lavendler og farven violet

Jeg elsker lavendler – den smukke farve, den flotte slanke blomst, og selvfølgelig den skønne duft. Derfor var det også helt naturligt for mig at vælge denne blomst til PureStyles logo. Jeg vil gerne, at mine kunder også skal opleve duften af lavendler.  Derfor lægger jeg ofte en lille sød hjemmelavet pose med tørrede lavendler sammen med varerne.

Posen dufter skønt, og er meget dekorativ på badeværelset. Den kan også bruges til at lægge i skuffen sammen med dit undertøj. Samtidig holder duften møl og andet utøj på afstand.   

Lavendelblomsten symboliserer beskedenhed. Og ja det passer helt på mig. Jeg er tilbageholdende af sind, og jeg bør da bestemt gøre mere opmærksom på mig selv. Men jeg arbejder med det, og er også helt bevidst om det. Og jeg kan mærke, at jeg allerede er kommet et godt stykke på vejen.

Hvad betyder farven violet/lyslilla

Den siges, at den violette eller lyslilla farve symboliserer foreningen af krop og sjæl, som skaber en balance mellem vores fysiske og vores åndelige energier. Violet er tilmed farven på en medmenneskelig person, som elsker at gøre noget godt for andre. Lilla og violet fremmer i høj grad fred i dit sind og dine følelserne. Og sidst men ikke mindst opfordrer lilla til meditation.

Selv om jeg holder meget af lavendlens farve, er det ikke det hele, som jeg her har beskrevet her, der passer på mig, men en ting er sikkert, at farven lilla påvirker mig i høj grad, og er med til at begejstre og stimulere mig. Den får mig til at være kreativ og bruge min fantasi, og så virker den beroligende på mig.  

Lavendelblomstens beroligende virkning

Og lavendlen er netop også kendt fra dens beroligende og afslappende virkning. Jeg oplever f.eks. en bedre søvn, hvis jeg drypper et par dråber lavendelolie under min hovedpude. Og et fodbad tilsat tørrede lavendler eller lavendelolie er ren velbehag. Jeg har en veninde, som oplever, at det giver hende en roligere søvn, hvis hun tager et varmt karbad et par timer før sengetid, og tilsætter tørrede lavendler i vandet. Jeg har desværre ikke selv et karbad.

Jeg har også fundet ud af, at man kan lave te af tørrede lavendler, og at det er rigtig godt mod oppustethed eller hvis man bare er tung i kroppen. Men smagen er altså meget gennemtrængende, så det vil nok være klogt at spare på lavendlerne. Man bør faktisk drikke 3 krus lavendelte dagligt.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *