Et kedeligt julenyhedsbrev – PureStyle december 2018
NYHEDSBREV
Måske et kedeligt julenyhedsbrev – fordi det handler “lidt” om rengøring, – julerengøring!!
- Miljøvenlig rengøring
- Gode råd
- Ved toiletbordet i 1949
- Syng dig glad
- Restsalg
- Nyd julen
Lad os få det overstået, det med rengøringen
Det er en rigtig god ide at spare på kemikalierne under rengøringen, da det jo ryger direkte ud i vores spildevand.
Mange anvender klor i rengøringen. Klor er nemlig et meget effektivt desinfektionsmiddel. Men klor skal bruges med omtanke, det er meget giftigt og dræber bakterier, men også planter og dyr. Klor må under ingen omstændigheder blandes med andre rengøringsmidler, da der er fare udvikling af farlige klordampe.
Og det er rent faktisk muligt at gøre det meste rent med almindelige, og mindre miljøbelastende rengøringsmidler – og knofedt. Hvis toilettet f.eks. er kalket til, bør du bruge toiletrens i stedet for klorin. For når du bruger klorin i toilettet bleget du kun kalken, du fjerner den ikke.
Det bedste er udelukkende at købe miljømærkede rengøringsmidler. Altså midler mærket med Svanen og Blomsten. Er produktet miljømærket, undgår du blandt andet klor og optisk hvidt.
Undgå desinficerende midler. Brug i stedet kogende vand. Det er også vigtigt at beskytte huden, når du gør rent. Brug derfor gummihandsker.
Duftfriskere er fyldt med kemikalier. Lav i stedet selv en alternativ og sund duftfrisker. Læs om hvordan du laver den på min blog. Og hvis toilettet eller køleskabet lugter, bør lugten jo i realiteten fjernes ved rengøring.
Vedr. dosering, er det vigtigt at dossere rigtigt, så du undgår at bruge for meget rengøringsmiddel.
Gode rengøringsråd
Skinnende sølv
Hvis du hører til dem, der altid bruger det fine sølvtøj til jul, kan det måske være, at det er blevet sort, og trænger til at blive.pudset. Her er tandpasta fantastisk. Når sølvtøjet er pudset, tørrer du det af med en tør og blød klud. Så er det skinnende på ingen tid.
Rengøring af toilettet
Hvis du oplever, at det er svært at få toilettet ordentligt rent med svanemærket toiletrens, kan du prøve at gøre toiletkummen rent på flg. måde:
Drys bagepulver i kummen, og lad det virke 1/2 til en hel time. Bagepulver renser og desinficerer samtidig med at det fjerner misfarvninger og kalk. Når tiden er gået hælder du varmt vand blandet med husholdningseddike i kummen. Brug en børste til at fjerne de sidste spor af eventuelle bakterier. Herefter trækker du ud. Dette råd kan også bruges i håndvasken.
Rengøring af toilettet, en anden mulighed
Du kan også lave en blanding af 2 dele parfumefri opvaskemiddel og en del husholdningseddike. Smør blandingen på kalkranden nede i toilettet og lad den sidde i en time. Herefter skrubber du med toiletbørsten og trækker ud.
“Det er besparende og fornøjeligt at lave sine cremer selv”
Dagcreme
Glycerin 125 g.
Stearin 25 g.
Vand 50 g.
Natronlud 4 g.
Liljekonvalolie 1 g.
Skær stearinen i så små stykker som muligt og smelt det ved mindst mulig varme. Så tilsættes 4 g. natronlud, og cremen røres, til den er kold, hvorefter den kan parfumeres med 1 g. liljekonvalolie.
Skintonic
Her kommer så en opskrift på “en forfriskende og astringerende ansigtsvand, som er let at lave”.
Orangeblomstvand 125 g.
Kamfervand 125 g.
Hamamelisvand (tanninholdigt ekstrakt fra troldnød) 50 g.
“De kan blot lade apotekeren eller materialisten hælde det sammen på en flaske, det er færdigt til brug med det samme”.
Syng dig glad
Julens sange må rigtig gerne synges, når du er i bad. Der er nemlig god grund til at slippe sin indre sangfugl løs i brusebaddet.
En undersøgelse lavet af analysebureauet Wakefield Research viser, at brusebadsserenader både har en humørboostende og en afslappende effekt.
I undersøgelsen følte 45% af de adspurgte sig gladere, mens 34% følte sig mere afslappede. Så skrål bare løs, næste gang du er i bad.
Stort restsalg
Hjælp mig med at få ryddet op i mit lager. Jeg sælger en del af mine lækre tekstiler fra RIC Denmark med store rabatter.
En oplagt julegaveide.
F.eks. badehåndklæde
FØR kr. 257,95 NU kr. 175,00
Alle produkterne er med høj sugeevne.
De er vasket ved henholdsvis 92 grader og 60 grader, desuden er de tørretumblet, så de forandrer sig ikke.
Se alle de uimodståelige tilbud her
Julerengøring
Hvis du synes, at der er for rodet i dit hjem, så skal du bare gøre følgende:
- opret en ny mappe på din computer
- navngiv mappen “Alt rod i huset”
- tag dig et glas vin
- højreklik for at slette mappen.
- computeren vil herefter spørge: “Vil du fjerne Alt rod i huset permanent?”
- klik JA på knappen
- placer dine fødder på bordet, drik din vin og nyd julen
Et kedeligt julenyhedsbrev – PureStyle december 2018