2 små, nemme råd til et velduftende badeværelse.

Hvis du synes, at dit badeværelse gerne må dufte lidt bedre, har jeg her 2 små nemme råd, som jeg gerne vil give videre til dig. Og, ja det kan være virkelig svært, at få sit badeværelse til at dufte godt – hele tiden!. Det gode ved rådene er, at du næsten kun skal bruge ting, som du som regel allerede har i huset.

Og snart følger flere gode “duft-råd” her på bloggen – så hold øje !! 

Råd nr. 1 få brugt dine sæberester

Hvad gør du ved de små stykker håndsæbe, som ikke er brugt op? Du kan vælge at lægge sæberesterne ned til dit undertøj. Du kan også vælge at smide dem ud. Men du behøver under ingen omstændigheder bare at kassere sæben. Håndsæben dufter jo dejligt, og kan sagtens bruges. Du kan nemlig placere sæben i bunden af din toiletspand. På den måde vil det altid dufte godt, når du åbner låget.

Du kan også vælge at lægge sæberesterne i et hampnet, så du har styr på dem. Brug så hampnettet, som en effektiv skrubbesvamp, når du er i bad. På den måde bliver sæben udnyttet, og brugt helt op.

Råd nr. 2 lav en sund luftfrisker

Det sidste råd kan man kalde en hjemmelavet air freshener, og den er med garanti lige så effektiv som dem, du kan købe i butikkerne. Og så er denne air freshener nem – dryp blot et par dråber af din favorit æterisk olie på indersiden af toiletrullen – det er alt, hvad du skal gøre !! På den måde sikrer du en varig duft på dit badeværelse, eller i hvert fald indtil du har opbrugt toiletrullen. I forhold til de luftfriskere, man kan købe, er denne hjemmelavede kemikaliefri, og så holder duften i virkelig lang tid.

Måske kan du eksperimentere med forskellige olier. Du har sikkert flere toiletruller på dit badeværelset: En på toiletpapirholderen, og resten samlet et andet sted. Dryp et par dråber forskellige æteriske olier på hver toiletrulle, så finder du ud af til sidst, hvilken duft du foretrækker.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *