Ren luft, planter og grønt – PureStyle juni 2019
NYHEDSBREV
Min dejlige by
Ren luft, planter og grønt er overskriften på dette nyhedsbrev.
Nyborg er MIN dejlige by – Danmarks riges hjerte.
Min by har fornylig haft besøg af vores dronning.
Dannebrog lagde til ved Kongens Skibsbro.
Dagen bød bl.a. på den traditionelle karettur, rundvisning på Nyborg slot, balletforestilling i det fri, besøg på Nyborg Destilleri.
Alt hvad jeg kendte til Nyborg, da jeg for 10 år siden flyttede til byen, var at der var et statsfængsel, et voldspil og så var der jo Storebæltsbroen.
Men Nyborg har så meget andet at byde på med de små hyggelige gader, volden, fjorden og stranden. Byen emmer af sjæl og historie. Og jeg nyder at gå rundt i den over 900 år gamle Kongeby, ned på marinaen eller på voldene.
Her vil jeg bo resten af mit liv.
Dette nyhedsbrev indeholder:
· Lad planter rense luften
· Et grønt og frodigt badeværelse
· Et par gode tips
· Nyhed med 15% introduktionsrabat
· Husker du !
Lad planter rense luften
Ren luft, planter og grønt er kodeordet og planter pynter i alle rum og skaber en hyggelig atmosfære. De medvirker samtidig til at rense luften, fordi de kan optage CO2 fra luften, og omdanne den til ilt. Der findes også planter, der er i stand til at optage uønskede stoffer fra luften – luftrensende planter.
Man forestiller sig måske umiddelbart ikke, at der er giftige stoffer i vores bolig. Men f.eks. formaldehyd findes i spånplader, som jo bruges til visse møbler. Benzen er en anden synder, som kan stamme fra maling, plastik og tobaksrøg. Xylen og toluen kan komme fra computerskærme og printere. Her kan du se en liste over planter, der er særlig gode luftfriskere:
Birkefigen
Bostonbregne
Fredslilje
Fugleredebregne
Guldpalme
Guldranke
Gåsefodsyngonium
Kalanchoe
Lanseroset
Svigermors skarpe tunge
Vedbend
Aloe vera
Gummifigen
Grønt og frodigt
I badeværelset er der fugtig luft, og ofte kun lidt lys. Grønne planter renser luften og virker samtidig beroligende. Så hvorfor ikke gøre dit badeværelse grønt og frodigt, og få en god start på dagen. Badeværelser har ofte høj temperatur, og der er ikke meget dagslys, som trænger ind. Det kan derfor være svært at få almindelige stueplanter til at gro. Du skal derfor gå efter planter, som er vant til varme, skygge og fugtige forhold. Herunder ser du fire gode forslag med og uden blomst:
Bregne
Der findes utallige slags bregner, der vil trives godt i et mørkt og fugtigt badeværelse.
Men tør endelig ikke støvet af bregnen, da det grålige lag virker beskyttende.
Brændende kærlighed
Også kaldet Kalanchoe eller Koraltop. Koraltop på grund af dens ivrige blomstring. Blomsterne holder sig meget længe,
selv ved svagt dagslys. Den trives med let fugtig jord, som må tørre lidt ud imellem vandingerne.
Hængende væddeløber
Væddeløberen bruges ofte som hængeplante, hvor dens lange slanke blade falder smukt ud til alle sider.
Den er utrolig nem at dyrke. Den skal ikke have for meget vand. Lad den bare tørre lidt ud mellem vandingerne.
Hvid fredslilje
Fredsliljens blade er mørkegrønne og dekorative, og blomsterne er hvide. Planten kan godt
tåle at stå mørkt, men den får flere blomster, når den står lyst.
Et par gode tips
Kalk i toilettet
Kalk i toilettet kan meget nemt fjernes med en opvaskemaskinetabs. Knus den let, inden den smides i toilettet. Lad tabsen virke natten over og skyl ud.
Støvede spejle
Har man store spejle, kan det være svært at holde støv væk fra dem. De suger simpelthen støv til sig som en magnet. Prøv med lidt skyllemiddel i det vand, du alligevel pudser vinduer med. Det holder støvet væk.
Indretning med farver på badeværelset
Farver påvirker dit humør, – men hvilke farver skal du indrette med på badeværelset?
Tendensen i boligindretningen nu er, at vi indretter vores bolig med flere og flere farver. Især er farverne blå og grøn igen blevet meget populære. Men også grå og beige vinder frem. Det er naturens farver: blå som havet, grå som strandens sten og beige som sandet.
grå er afslappende og beroligende, og signalerer elegance
beige giver en følelse af sundhed, stabilitet og jordforbindelse
blå viser frihed, kreativitet og sensitivitet
grøn signalerer balance og harmoni
Nyhed
I resten af juni og frem til 15. juli giver jeg 15% introduktionsrabat på disse to nye produkter fra Houseproud.
Kleenex skjuler i olieret akacietræ kr. 284,00
Kleenex skjuler i lyst akacietræ kr. 299,00
Du kan erhverve rabatten ved at skrive “skjuler”
Husker Du!! – Familie Journalens flotte forsidetegninger af Kurt Ard. Her et kærestepar fra 1968. Jeg kunne fordybe mig i en forside meget længe, for hver tegning fortalte en lille historie, og man blev simpelthen i så godt humør
Ren luft, planter og grønt – PureStyle juni 2019