Beskrivelse
Lidt om min leverandør af soya fyrfadslysene
Store soya fyrfadslys 12 stk. fremstilles hos ÅBENLYS, som ligger i Haderslev. Mathea Skovrup er indehaver, og Åbenlys fremstiller p.t. bæredygtige håndlavede soyalys, økologisk sengetøj, økologisk kvalitetstøj og økologisk gin. Men lys er virksomhedens hovedprodukt. Åbenlys arbejder med fokus på at lave produkter, som ikke påvirker vores natur i en negativ retning.
Oprindelig startede ÅBENLYS i Aarhus i 2015. De første produkter var sojalys i glas og senere kom der to størrelser til af fyrfadslys.
Mathea Skovrup er tidligere sælger for ÅBENLYS, men tog i foråret 2020 springet og købte virksomheden. Målsætning er at gøre endnu flere produkter bæredygtige. Hun introducerer derfor løbende nye varer med bæredygtigt fokus. I dag har Åbenlys over 100 forhandlere.
Mathea Skovrup er gift med Per, og sammen har de to børn.
Hos Åbenlys kan man være sikker på, at bæredygtighed er tænkt ind i hver eneste del af processen. Samtidig er høj kvalitet kendetegnet ved Åbenlys produkter.
Åbenlys og soyalys
Jo færre giftige ingredienser, der tilsættes lyset, desto færre giftige partikler udledes der i lokalet. Derfor bruger Åbenlys 100 % naturlig soyavoks, som er CO2-neutral, vegetabilsk og bionedbrydelig. De bruger ingen tilsætningsstoffer og de anvender rene naturvæger. Soyalys er anerkendt for at brænde renere end både stearin- og paraffinlys.
I alt for mange tilfælde rydder bønder regnskov i Sydamerika for at plante soyaplanter.
Soyavoks fra Åbenlys medvirker IKKE til rydning af regnskov. Voksen udvindes af sojabønner, som er en fornybar ressource, man kan dyrke igen og igen.
Lysene er ikke økologiske. Selvom Åbenlys går meget ind for økologi, har virksomheden endnu ikke fundet en økologisk producent, der lever op til deres krav om kvalitet og etik. Branchen for mere bæredygtige lys er relativt ny og Åbenlys mener ikke det er muligt pt. at lave et lys, som man kan stole på er 100 % økologisk fra planten på marken til lyset i butikken. De følger dog branchen tæt og ser løbende på muligheden for økologisk produktion.
Soyalys hos PureStyle
PureStyle bakker op om bæredygtig produktion og et bedre indeklima for mine kunder. Purestyles vision er også at kunne tilbyde et sundere alternativ til traditionelle fyrfadslys. Og det er muligt for mig, ved at sælge disse skønne naturlige soyalys fra ÅBENLYS. Tænd færre levende lys, men bedre levende lys !!!
PureStyle forhandler soya fyrfadslys og lys i glasstage fra ÅBENLYS. Fyrfadslysene findes i store og små. Det lille fyrfadslys er 4 cm. og det store er 5,5 cm. Begge er i en fin brændsikker plastholder. De fås i poser med 12 stk. Lyset i røgfarvet glas er med låg og med en brændetid på op til 30 timer.
Øvrige produkter
Små soya fyrfadslys er langt fra det eneste produkt, som Åbenlys sælger. De sælger også t-shirts, som er af 100% økologisk bomuld. D.v.s dyrket uden brug af pesticider, insektgifte og ressourcekrævende maskiner. Tøjet produceres på CO2-neutrale fabrikker, der drives af vind- og solenergi, og der bruges kun miljøvenlige farvestoffer og regnvand, der renses og genbruges.
Det giver en CO2-besparelse på op til 89 %. Kvaliteten er i top, tøjet er fri for skadelig kemi og det er certificeret i alle ender og kanter.
Åbenlys fremstiller også økologisk gin. En gin der har en frisk krydring fra enebær, korianderfrø og angelikarod.