NYHEDSBREV
Denne måneds nyhedsbrev fra PureStyle vil indeholde følgende:
– fra intention til virkelighed
– nemme besparelser på badeværelset
– et fordelagtigt tilbud til mine læsere af PureStyles nyhedsbrev
– og til sidst – to små hurtige !!
Fra intention til virkelighed
I PureStyle vil jeg gerne bidrage til at minimere forbruget af plastik. Der er plastik overalt, også på din hud og i dit hår. Rundt om i verden er der store menneskeskabte plasticøer.
Samtidig ville jeg gerne udvide mit sortiment til også at omfatte shampoo og sæbe, men ikke i plastikbeholdere.
Jeg fandt en leverandør i København, som kunne sælge mig flydende økologiske sæber i glas, som både kunne bruges til hår og krop. Det viste sig desværre hurtigt, at det blev for dyr en løsning for mig.
Jeg søgte videre, og i Frederikshavn fandt jeg en leverandør, som solgte shampoos i fast form, som både kunne bruges som håndsæbe, kropsvask og shampoo selvfølgelig – og bedst af alt – ingen plastemballage. Så de blev købt ind til min butik. Sæben er i stedet pakket i små fine, dekorative lærredsposer.
PureStyles shampoobarer er lavet af soapnuts. Soapnuts er et naturligt, ikke-forurenende, kompostabelt alternativ til konventionelle vaskemidler og syntetiske sæber. Der er ikke tilsat fyldstoffer, skummemidler, blegemiddel, phthlater, phosphater eller parabener. Soapnut frugt indeholder en naturlig sæbe kaldet saponin, som frigives, når sæben kommer i kontakt med vand.
At skifte fra flydende sæbe i plastflaske til en shampoobar må da være en af de nemmeste måder at skære ned på dit plastforbrug på, så hvorfor ikke starte her?
Ved at købe én shampoobar undgår du at forurene med tre plastflasker. Tænk hvilken en effekt, det ville have, hvis alle bare brugte én shampoo bar!
20% rabat på badehåndklæder
I hele juni måned giver jeg 20% rabat på PureStyles badehåndklæder.
Du kan vælge mellem seks forskellige farver:
lavendel, mint, kornblå, rosa, creme og fersken.
Håndklæderne er vasket ved henholdsvis 92 grader og 60 grader, desuden er de tørretumblet, så de forandrer sig ikke. De suger derfor godt fra starten, og kan tages i brug med det samme.
Mål: 68 cm x 132 cm
Du kan erhverve rabatten ved at skrive “bade”, som rabatkode.
Spar penge på badeværelset
Brusebadet
Brusebadet er en af de helt store vandslugere i dit hjem. Ca. en tredjedel af dit vandforbrug går til brusebadet. der fosser 10 ltr. vand ud i minuttet ved et brusebad. Derfor er det et oplagt sted at sætte ind, hvis du gerne vil have en lavere vandregning. Og er man mange i husstaden kan det give en stor årlig besparelse at følge disse fire små råd:
Køb en sparebruser
En sparebruser blander luft og vand så strålerne spredes, så det føles som om der kommer mere vand ud. Gå efter en sparerbruser, der bruger ca. 8 ltr. vand i minuttet. det betyder, at du sparer ca. 1300 kr. om året.
Kortere bade
Hvis du skærer dit bad ned fra 10 minutter til 5 minutter kan du sparer 2000 kr. om året, Huden har også meget bedre af de korte bade. Sæt din telefon eller et æggeud til at ringe, når de fem minutter er gået. Prøv også at slukke for vandet, når du sæber dig ind og vasker hår.
Brug glidestangen
installer din bruser på en glidestand, så højden kan indstilles til den enkelte. Jo tættere på kroppen, bruseren sidder, jo mindre afkøles vandet, og energiniveauet falder derfor, fordi du ikke behøver at skrue så meget op for det varme vand.
Skru ned
Varmt vand koster 70% mere end koldt vand. Så hvis du tager meget varme bade, kan du altså med fordel skrue et par grader ned.
Genopfyld sæbedispenseren.
I stedet for små almindelige flasker med shampoo og flydende sæbe, kan du købe store dunke. Herefter kan du anvende dekorative sæbedispensere til genopfyldning.
Genanvendelse af gamle håndklæder
Smid ikke dine slidte og forvaskede håndklæder ud. Du kan i stedet for klippe eller sy håndklæderne om til rengøringsklude, altså vaskeklude, karklude eller guldklude. De er akkurat lige så gode, som de klude, som man kan købe i butikkerne. Ja, de er faktisk bedre, da de har været vasket mange gange, og derfor suger meget bedre. De bliver til solide og kraftige klude, og så er de helt gratis.
Genanvendelse af den gamle tandbørste
Når din tandbørste er blevet for gammel og uhygiejnisk, behøver du absolut ikke at smide den ud. Den er nemlig god at gøre rent med. Den kan f.eks. komme ind imellem fliser og i kroge, hvor andre børster eller redskaber må give op. Den gamle tandbørste kan også bruges til rengøring af smykker, rengøring af stikkontakter eller cykelkæden.
Og til sidst – to små hurtige
Du skal også lige have to små, – men rigtig gode og effektive råd !!
Kærnemælk til forhænget
Et trist og kedeligt badeforhæng får nyt liv, og bliver flot og frisk, hvis du lægger det i kærnemælk natten over, og derefter vasker det på normal vis i vaskemaskinen.
Genbrug til fuger
Når din hamphandske er udtjent, skal du ikke kassere den med det samme. Du kan nemlig bruge den til at skrubbe fugerne i din bruseniche fri for kalk. Og den kan sagtens bruges flere gange.