Service og ros
Nyhedsbrev
Kan man rose for meget?
Ja, jeg synes bestemt, at man kan rose for meget, så meget, at det ligefrem bliver slesk. Eller også kan man rose på forkerte tidspunkter eller i de forkerte relationer, så det går hen og bliver upassende.
Men jeg synes også, at det er SÅ vigtigt, at vi husker at rose hinanden, og jeg synes, at vi generelt roser hinanden for lidt. Det kræver ikke det store, det er jo bare få ord, der skal siges – men det betyder SÅ meget. Når jeg får ros, og det gør jeg altså engang imellem!, så får jeg lyst til at gøre mere af det, jeg bliver rost for. Jeg bliver kreativ, og føler mig værdsat. Og så bliver jeg fyldt med energi.
Så – ros for pokker, det er vidunderligt at blive rost, og man bliver selv så glad af at rose sine omgivelser.
Kundeservice
Og ROS får jeg heldigvis også af jer kunder. Både for PureStyles produkter og for den service, jeg yder. At serviceniveauet er højt, betyder alt for mig, og jeg brænder for at give kunderne den allerbedste service – og lidt til !. Ja, jeg har faktisk svært ved at lade være. Og når det nu ikke er en fysisk butik, men en webshop jeg har, så mangler både kunderne og jeg den personlige service. Og det prøver jeg at råde bod på.
Produkter i akacietræ
Hvis jeg skal nævne nogle produkter, som jeg især får ros for, er det min serie i Timber Craft akacietræ. Produkterne er fremstillet i Thailand og akacietræet er hentet både hos lokale FSC-certificerede plantager og FSC-plantager i USA. Det anvendte råmateriale bliver kontrolleret og certificeret efter lokal og europæisk lov. Serien er behandlet med træolie for at beskytte mod vand og fugt. Produkterne bliver lavet individuelt stykke for stykke af faglærte arbejdere. De bruger specielle værktøjer til fremstillingen. Det kunderne bl.a.. fremhæver ved serien, er at udførelsen er utrolig flot, den fine struktur i træet og det enkle look.
I serien finder du:
sæbedispenser kr. 240,-
tandkrus kr. 125,50
sæbeskål kr. 109,95
toiletbørsteholder kr. 260,-
kleenexskjuler kr. 290,-
Nye produkter
Jeg har fundet en ny leverandør, og derfor er der også nye produkter på hylderne hos PureStyle. Leverandøren er Decor Walther fra Tyskland. Decor Walther er kendt for at sælge produkter af høj kvalitet ned til mindste detalje. Produkterne er unikke og tidløse, og virksomheden sælger diskret luksus. Derfor ligger produkterne også i den dyre ende. I første omgang har jeg ikke indkøbt så store mængder og ikke så mange varianter. Og jeg har specielt koncentreret mig om servietskjulere, da jeg har mange forespørgsler på dem. Se de nye servietskjulere her
En mild duft derhjemme
Til sidst vil jeg ønske dig en rigtig god påske med dette lille råd .
Hvis du gerne vil have en fin diskret duft i hjemmet, kan du komme et par dråber af din foretrukne essentielle olie f.eks. lavendel, rosengeranium eller andet i en lille skål med varmt vand. Alternativ kan du også komme et par dråber olie i vasketøjet, når du vasker.