Tekstiler

Kvaliteten af mine luksus frottéprodukter kan ikke fornemmes på nettet. Produkterne skal simpelthen føles og ses. Derfor tilbyder jeg, at frottéprodukterne kan returneres uden beregning, såfremt disse ikke lever op til dine forventninger. Du kan altså fragtfrit sende frottéprodukterne tilbage inden 14 dage fra modtagelsen –

Dette er min tilfredshedsgaranti

Ensfarvede håndklæder og hårturbaner fra PureStyle forandrer sig ikke, krymper ikke og er derfor lige klar til brug. Jeg har valgt afdæmpede og varme farver til min tekstilkollektion, farver som harmonerer perfekt med mine andre produkter, som også er i douce farver med bløde linjer. Tekstilerne er farvet i Danmark, og baseret på kærlighed til farver, form og stof.
Rikke Inter Collection er en familiedrevet virksomhed i Glostrup. Gennem tre årtier har virksomheden sat en ære i at producere tekstiler i allerbedste kvalitet og i et væld af forskellige farver. RIC bruger kun de bedste materialer og sørger for omhyggelig farvning af tekstilerne, så farverne holder vask efter vask. RIC overholder de strengeste danske standarder for farverivirksomhed.

Håndklæderne er uden bort, og du undgår derfor, at borten trækker sig sammen efter tørretumbling.
Produkterne er stykfarvet, vasket to gange ved henholdsvis 92 og 60 grader og til sidst tørretumblet. .