NYHEDSBREV
Husk lige tandbørsten !!
Så er det ferietid, og vi kan endelig slappe af og nyde livet. På ferien er tandbørsten vores tro følgesvend, og denne månedes nyhedsbrev indeholder bl.a. spændende artikler om tandbørsten.
Det kan du læse om i dette nyhedsbrev:
– Må man dele sin tandbørste med andre?
– Gode råd om genanvendelse af den gamle tandbørste.
– En lille fortælling om mine kunder.
– Skal jeg vælge en elektrisk tandbørste? eller en manuel tandbørste?
-Tandbørsten i sin simple form.
Må man dele sin tandbørste med andre?
NEJ, det er faktisk en dårlig ide.
Også selvom du har glemt tandbørsten derhjemme, og du har dårlig ånde og tænderne ikke føles rene.
Tandbørsten er personlig, da den færdes i et miljø med ekstremt mange bakterier. Også selvom de fleste bakterier, der lever i munden, er gode så skal man være påpasselig. Der kan nemlig være vira i vores mund, og de kan rent faktisk leve i en periode på selve tandbørsten uden for munden. Derfor er der en risiko for, at man kan smitte hinanden med sygdomme.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at man kan smitte hinanden med tandkødsbetændelse.
Mikrofloraen i vores mund blev dannet, da vi blev født, og har indstillet sig på en balance med mange forskellige mikroorganismer, og den balance er svær at ændre.
Det vil hjælpe at koge tandbørsten, men jeg kan være i tvivl om den kan tåle det, – måske vil den smelte. Klorhexidin kan man som nødløsning skylle både munden og tandbørsten i, og derved undgå risiciene ved at låne en andens tandbørste.
Gode råd til genanvendelse af den gamle tandbørste
Når din tandbørste er blevet for gammel og uhygiejnisk, behøver du absolut ikke at smide den ud. Den er nemlig god at gøre rent med. Den kan f.eks. komme ind imellem fliser og i kroge, hvor andre børster eller redskaber må give op.
Den gamle tandbørste kan f.eks. også bruges til:
rengøring af sko og skosåler
rengøring af cykelkæden
rengøring af smykker
rengøring af tætningslisten i døren på køleskabet
rengøring af kanten langs vasken. Her kan snavs og støv klemme sig ind mellem kanten og bordpladen, og her kan tandbørsten komme ind
rengøring af stikkontakten. Snavs og fedtpletter fra fingre kan hurtigt børstes væk
Lidt om mine kunder
Mine kunder består af et bredt udsnit af befolkningen: voksne, unge, modne, ældre, loyale, imødekommende, mænd, kvinder, venlige, serviceminded, humoristiske, tilfredse og glade.
Min største kundegruppe er private kunder. Det kan være den ældre herre, som køber en hampmassagestrop til ryggen, hvor det kan være svært at nå om. Astmatikeren, som køber soyalys uden skadelige partikler. Kunder som igen og igen vender tilbage for at købe de lækre håndklæder af bedste kvalitet eller kunden, som bare ønsker noget anderledes og særligt til sit badeværelse.
Jeg kan også se, at flere af dem, som vælger at lægge deres køb hos PureStyle er sundhedsklinikker.
Det kan være fysioterapeuter, akupunktører, negleklinikker eller kiropraktorer. Det er dejligt at kunne betjene den slags kunder, og jeg glæder mig over, at de kan bruge mine produkter.
Og hvad køber de så? Det kan være en sæbedispenser, toiletskilte, vaskeklude, badehåndklæder eller måske soyalys.
En del af mine kunder er også hoteller. Hvis hotellet har en wellnessafdeling, bestiller de f.eks. en sæbedispenser til massageolie eller en lidt anderledes toiletrulleholder – og så selvfølgelig badehåndklæder og vaskeklude til briksen. Og til hotelværelsernes badeværelser er det f.eks. sæbeskåle, toiletrulleholdere eller sæbedispensere der bestilles.
Restauranter og cafeer er også kunder hos mig, og her er primært skilte, som viser vej til toilettet, de bestiller.
Advokatkontorer, revisionskontorer, konsulentbureauer og andre køber f.eks. toiletrulleholdere eller skilte.
Heldigvis har jeg endnu ikke haft vrede og utilfredse kunder.
Jeg forsøger at møde kundens forventninger. Jeg er til for kunderne, og det er så vigtigt for mig, at man føler dig tryg og sikker som kunde hos PureStyle.
Skal jeg vælge en elektrisk tandbørste eller en manuel tandbørste?
Der er lavet mange undersøgelser både for og imod begge typer af tandbørster. Det man kan konkludere med sikkerhed er, at den største betydning for forebyggelse eller bekæmpelse af tandsygdomme er regelmæssig fjernelse af bakteriebelægninger. Det vigtigste er derfor, at du får børstet dine tænder to gange dagligt.
Der er ingen tvivl om, at en elektrisk tandbørste har mange smarte funktioner. Der, hvor en elektrisk tandbørste kan gøre en stor forskel, er hos dem som har tendens til at børste for hårdt eller der, hvor det går lidt for stærkt. Men selvfølgelig også hos dem, som kan have svært ved at håndtere en manuel tandbørste.
Der er ikke den store forskel på effektiviteten af manuel contra elektrisk tandbørstning. Det anbefales, at man børster tænder i 2 minutter to gange om dagen. Som regel har den elektriske en lille timer. Den virker på den måde, at den efter et halvt minut minder dig om, at du skal skifte fra højre til venstre, og fra underkæbe til overkæbe. Den funktion sikrer, at man kommer hele vejen rundt i munden. Nogle vil også nok opleve, at tænderne føles lidt glattere.
Den elektriske tandbørste har et bredt håndtag, som er let at holde ved. Og den kan udføre finmotoriske bevægelser. Det er især en fordel for brugere, som f.eks. er ramt af sygdom eller har en skade.
Tandlægerne ser jævnligt skader på tandkødet med lange blottede tandhalse og dybe slidspor i tandrødderne. Samtidig bliver der lagt mange kræfter i tandbørstningen. Det er ofte patienter, som bruger en almindelig tandbørste, og som har en indgroet børstemetode med vandrette og lodrette bevægelser. Her er det en god ide at anskaffe sig en elektrisk tandbørste, som med sine små roterende og pulserende bevægelser vil standse den uheldige udvikling.
Tandbørsten i sin simple form
Tandbørsten har været kendt fra præ-islamisk tid, og den type bruges stadig i muslimske lande. Det er en flosset trærod, som fugtes og tygges i den ene ende. Det ligner faktisk en lille barberkost, og den knubber man så tænderne med.
Nogle mener, at man brugte rosenudtræk som tandpasta, men børsten blev også brugt uden.
Fra Europa er tandbørsten kendt fra ca.1650 og frem. Her brugte man mest grisens stive nakkehår, og satte dem fast på et skaft af bambus eller ben.
Velstående borgere brugte i 1700-tallet tandbørster, som var lavet af sølv og ibenholt
Den tandbørste vi kender i dag er først kommet frem efter Industrialiseringen. Og den blev sat i masseproduktion efter 2. verdenskrig.
Far: Hvad hedder en tandbørste på spansk?
Datter: Det ved jeg ikke.
Far: El tandbørste